Frigørelsestrang
Det kom til at slå gnister på to fronter. EDF´s frigørelsestrang gav konflikt med VDL - og intern uenighed i EDF om, hvordan den skulle håndteres. Der var samtidig i disse år en stadig mere udtalt magtkamp inden for foreningens ledelse, som handlede om et forskelligt syn på, hvor hurtigt foreningen skulle gå frem.
Det endte med en økonomisk øretæve, som atter satte en foreningspolitisk bevægelse i gang. Med firmaer som Engelbrecht, Syldahl og Sperling udevar det temmelig meningsløst, at man først i 1962 stod med vedtægter, der betød, at de store firmaer skulle vælge to bestyrelsesmedlemmer.
De ret få store flyttemænd, der endnu var i foreningen valgte da nok deres repræsentanter, men det blev Holger Olesen fra Bov og Karl Strand fra Esbjerg, der begge var yderst loyale over for EDF og ikke havde mange af de speditørlignende interesser, der havde præget Engelbrecht kredsen.